pandas.DataFrame学习系列2——函数方法(1)

DataFrame类具有很多方法,下面做用法的介绍和举例。

pandas.DataFrame学习系列2——函数方法(1)

1.abs(),返回DataFrame每个数值的绝对值,前提是所有元素均为数值型

 1 import pandas as pd
 2 import numpy as np
 3 
 4 df=pd.read_excel('南京银行.xlsx',index_col='Date')
 5 df1=df[:5]
 6 df1.iat[0,1]=-df1.iat[0,1]
 7 df1
 8             Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
 9 Date                                                   
10 2017-09-15  8.06 -8.08  8.03   8.04    195.43  24272800
11 2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76  24867600
12 2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76  54253100
13 2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
14 2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600
15 
16 df1.abs()
17             Open  High   Low  Close  Turnover      Volume
18 Date                                                     
19 2017-09-15  8.06  8.08  8.03   8.04    195.43  24272800.0
20 2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76  24867600.0
21 2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76  54253100.0
22 2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700.0
23 2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600.0

2.add(otheraxis='columns'level=Nonefill_value=None) 将某个序列或表中的元素与本表中的元素相加,默认匹配列元素

 1 ar1=[8.1,8.2,8.0,8.15,200.00,32000000]
 2 cl1=['Open','High','Low','Close','Turnover','Volume']
 3 se1=pd.Series(data=ar1,index=cl1)
 4 se1
 5 
 6 Open               8.10
 7 High               8.20
 8 Low                8.00
 9 Close              8.15
10 Trunover         200.00
11 Volume      32000000.00
12 dtype: float64
13 
14 df1.add(se1)
15 Open   High    Low  Close  Turnover      Volume
16 Date                                                        
17 2017-09-15  16.16   0.12  16.03  16.19    395.43  56272800.0
18 2017-09-18  16.15  16.33  16.03  16.21    400.76  56867600.0
19 2017-09-19  16.13  16.26  15.94  16.15    633.76  86253100.0
20 2017-09-20  16.07  16.26  15.95  16.18    519.94  71909700.0
21 2017-09-21  16.12  16.30  15.99  16.19    441.94  62056600.0
1 df1.add(df1)
2 
3              Open   High    Low  Close  Turnover     Volume
4 Date                                                       
5 2017-09-15  16.12 -16.16  16.06  16.08    390.86   48545600
6 2017-09-18  16.10  16.26  16.06  16.12    401.52   49735200
7 2017-09-19  16.06  16.12  15.88  16.00    867.52  108506200
8 2017-09-20  15.94  16.12  15.90  16.06    639.88   79819400
9 2017-09-21  16.04  16.20  15.98  16.08    483.88   60113200

3.add_prefix()和add_suffix()为列名添加前缀或后缀

 1 df1.add_prefix('list')
 2 
 3             listOpen  listHigh  listLow  listClose  listTurnover  listVolume
 4 Date                                                                        
 5 2017-09-15      8.06      8.08     8.03       8.04        195.43    24272800
 6 2017-09-18      8.05      8.13     8.03       8.06        200.76    24867600
 7 2017-09-19      8.03      8.06     7.94       8.00        433.76    54253100
 8 2017-09-20      7.97      8.06     7.95       8.03        319.94    39909700
 9 2017-09-21      8.02      8.10     7.99       8.04        241.94    30056600
10 
11 df1.add_suffix('list')
12 
13             Openlist  Highlist  Lowlist  Closelist  Turnoverlist  Volumelist
14 Date                                                                        
15 2017-09-15      8.06      8.08     8.03       8.04        195.43    24272800
16 2017-09-18      8.05      8.13     8.03       8.06        200.76    24867600
17 2017-09-19      8.03      8.06     7.94       8.00        433.76    54253100
18 2017-09-20      7.97      8.06     7.95       8.03        319.94    39909700
19 2017-09-21      8.02      8.10     7.99       8.04        241.94    30056600

4.agg(funcaxis=0*args**kwargs),合计运算,常用的函数有min,max,prod,mean,std,var,median等

 1 所有列只做一种运算
 2 df1.agg(sum)
 3 Open        4.013000e+01
 4 High        4.043000e+01
 5 Low         3.994000e+01
 6 Close       4.017000e+01
 7 Turnover    1.391830e+03
 8 Volume      1.733598e+08
 9 dtype: float64
10 
11 所有列做两种运算
12 df1.agg(['sum','min'])
13       Open   High    Low  Close  Turnover     Volume
14 sum  40.13  40.43  39.94  40.17   1391.83  173359800
15 min   7.97   8.06   7.94   8.00    195.43   24272800
16 
17 不同列做不同运算
18 df1.agg({'Open':['sum','min'],'Close':['sum','max']})
19      Close   Open
20 max   8.06    NaN
21 min    NaN   7.97
22 sum  40.17  40.13

5.align(),DataFrame与Series或DataFrame之间连接运算,常用的有内联,外联,左联,右联

 1 df2=df[3:5]
 2 df2
 3 Out[68]: 
 4             Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
 5 Date                                                   
 6 2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
 7 2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600
 8 
 9 df1.align(df2,join='inner') #返回的为元组类型对象
10 (            Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
11  Date                                                   
12  2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
13  2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600,
14              Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
15  Date                                                   
16  2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
17  2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600)
18 
19 df1.align(df2,join='left')
20 Out[69]: 
21 (            Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
22  Date                                                   
23  2017-09-15  8.06  8.08  8.03   8.04    195.43  24272800
24  2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76  24867600
25  2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76  54253100
26  2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
27  2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600,
28              Open  High   Low  Close  Turnover      Volume
29  Date                                                     
30  2017-09-15   NaN   NaN   NaN    NaN       NaN         NaN
31  2017-09-18   NaN   NaN   NaN    NaN       NaN         NaN
32  2017-09-19   NaN   NaN   NaN    NaN       NaN         NaN
33  2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700.0
34  2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600.0)
35 
36 df1.align(df2,join='left')[0]
37 Out[70]: 
38             Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
39 Date                                                   
40 2017-09-15  8.06  8.08  8.03   8.04    195.43  24272800
41 2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76  24867600
42 2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76  54253100
43 2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
44 2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600
View Code

6.all()和any(),判断选定的DataFrame中的元素是否全不为空或是否任意一个元素不为空,返回值为Boolean类型

 1 df1.all(axis=0)
 2 Out[72]: 
 3 Open        True
 4 High        True
 5 Low         True
 6 Close       True
 7 Turnover    True
 8 Volume      True
 9 dtype: bool
10 
11 df1.all(axis=1)
12 Out[73]: 
13 Date
14 2017-09-15    True
15 2017-09-18    True
16 2017-09-19    True
17 2017-09-20    True
18 2017-09-21    True
19 dtype: bool
20 
21 df1.any()
22 Out[74]: 
23 Open        True
24 High        True
25 Low         True
26 Close       True
27 Turnover    True
28 Volume      True
29 dtype: bool
View Code

7.append(),在此表格尾部添加其他对象的行,返回一个新的对象

 1 df2=df[5:7]
 2 df2
 3 Out[93]: 
 4             Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
 5 Date                                                   
 6 2017-09-22  8.01  8.10  8.00   8.08    300.13  37212200
 7 2017-09-25  8.06  8.07  7.97   7.99    262.30  32754500
 8 
 9 df1.append(df2)
10 Out[94]: 
11             Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
12 Date                                                   
13 2017-09-15  8.06  8.08  8.03   8.04    195.43  24272800
14 2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76  24867600
15 2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76  54253100
16 2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
17 2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600
18 2017-09-22  8.01  8.10  8.00   8.08    300.13  37212200
19 2017-09-25  8.06  8.07  7.97   7.99    262.30  32754500

这里介绍一个低效的和高效的建立一个DataFrame的方法

 1 #略低效的方法
 2 >>> df = pd.DataFrame(columns=['A'])
 3 >>> for i in range(5):
 4 ...     df = df.append({'A'}: i}, ignore_index=True)
 5 >>> df
 6    A
 7 0  0
 8 1  1
 9 2  2
10 3  3
11 4  4
12 
13 #更高效的方法
14 >>> pd.concat([pd.DataFrame([i], columns=['A']) for i in range(5)],
15 ...           ignore_index=True)
16    A
17 0  0
18 1  1
19 2  2
20 3  3
21 4  4

8.apply(funcaxis=0broadcast=Falseraw=Falsereduce=Noneargs=()**kwds) 对于DataFrame的行或列应用某个函数

 1 df1.apply(np.mean,axis=0)
 2 Out[96]: 
 3 Open        8.026000e+00
 4 High        8.086000e+00
 5 Low         7.988000e+00
 6 Close       8.034000e+00
 7 Turnover    2.783660e+02
 8 Volume      3.467196e+07
 9 dtype: float64
10 
11 df1.apply(np.max,axis=1)
12 Out[97]: 
13 Date
14 2017-09-15    24272800.0
15 2017-09-18    24867600.0
16 2017-09-19    54253100.0
17 2017-09-20    39909700.0
18 2017-09-21    30056600.0
19 dtype: float64
View Code

9.applymap(func) 对DataFrame的元素应用某个函数

1 df1.applymap(lambda x:'%.3f' %x)
2 Out[100]: 
3              Open   High    Low  Close Turnover        Volume
4 Date                                                         
5 2017-09-15  8.060  8.080  8.030  8.040  195.430  24272800.000
6 2017-09-18  8.050  8.130  8.030  8.060  200.760  24867600.000
7 2017-09-19  8.030  8.060  7.940  8.000  433.760  54253100.000
8 2017-09-20  7.970  8.060  7.950  8.030  319.940  39909700.000
9 2017-09-21  8.020  8.100  7.990  8.040  241.940  30056600.000

10.as_blocks()和as_matrix(),分别用于将DataFrame转化为以数据类型为键值的字典和将DataFrame转化为二维数组

 1 df1.as_blocks()
 2 Out[105]: 
 3 {'float64':             Open  High   Low  Close  Turnover
 4  Date                                         
 5  2017-09-15  8.06  8.08  8.03   8.04    195.43
 6  2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76
 7  2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76
 8  2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94
 9  2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94, 'int64':               Volume
10  Date                
11  2017-09-15  24272800
12  2017-09-18  24867600
13  2017-09-19  54253100
14  2017-09-20  39909700
15  2017-09-21  30056600}
16 
17 df1.as_matrix()
18 Out[106]: 
19 array([[  8.06000000e+00,   8.08000000e+00,   8.03000000e+00,
20           8.04000000e+00,   1.95430000e+02,   2.42728000e+07],
21        [  8.05000000e+00,   8.13000000e+00,   8.03000000e+00,
22           8.06000000e+00,   2.00760000e+02,   2.48676000e+07],
23        [  8.03000000e+00,   8.06000000e+00,   7.94000000e+00,
24           8.00000000e+00,   4.33760000e+02,   5.42531000e+07],
25        [  7.97000000e+00,   8.06000000e+00,   7.95000000e+00,
26           8.03000000e+00,   3.19940000e+02,   3.99097000e+07],
27        [  8.02000000e+00,   8.10000000e+00,   7.99000000e+00,
28           8.04000000e+00,   2.41940000e+02,   3.00566000e+07]])
View Code

11.asfreq(freqmethod=Nonehow=Nonenormalize=Falsefill_value=None),将时间序列转化为特定的频度

 1 #创建一个具有4个分钟时间戳的序列
 2 >>> index=pd.date_range('1/1/2017',periods=4,freq='T')
 3 >>> series=pd.Series([0.0,None,2.0,3.0],index=index)
 4 >>> df=pd.DataFrame({'S':series})
 5 >>> df
 6                        S
 7 2017-01-01 00:00:00  0.0
 8 2017-01-01 00:01:00  NaN
 9 2017-01-01 00:02:00  2.0
10 2017-01-01 00:03:00  3.0
11 
12 #将序列升采样以30秒为间隔的时间序列
13 >>> df.asfreq(freq='30S')
14                        S
15 2017-01-01 00:00:00  0.0
16 2017-01-01 00:00:30  NaN
17 2017-01-01 00:01:00  NaN
18 2017-01-01 00:01:30  NaN
19 2017-01-01 00:02:00  2.0
20 2017-01-01 00:02:30  NaN
21 2017-01-01 00:03:00  3.0
22 
23 #再次升采样,并将填充值设为5.0,可以发现并不改变升采样之前的数值
24 >>> df.asfreq(freq='30S',fill_value=5.0)
25                        S
26 2017-01-01 00:00:00  0.0
27 2017-01-01 00:00:30  5.0
28 2017-01-01 00:01:00  NaN
29 2017-01-01 00:01:30  5.0
30 2017-01-01 00:02:00  2.0
31 2017-01-01 00:02:30  5.0
32 2017-01-01 00:03:00  3.0
33 
34 #再次升采样,提供一个方法,对于空值,用后面的一个值填充
35 >>> df.asfreq(freq='30S',method='bfill')
36                        S
37 2017-01-01 00:00:00  0.0
38 2017-01-01 00:00:30  NaN
39 2017-01-01 00:01:00  NaN
40 2017-01-01 00:01:30  2.0
41 2017-01-01 00:02:00  2.0
42 2017-01-01 00:02:30  3.0
43 2017-01-01 00:03:00  3.0
View Code

12.asof(wheresubset=None),返回非空的行

 1 >>> df.asof(index[0])
 2 S    0.0
 3 Name: 2017-01-01 00:00:00, dtype: float64
 4 
 5 >>> df.asof(index)
 6                        S
 7 2017-01-01 00:00:00  0.0
 8 2017-01-01 00:01:00  0.0
 9 2017-01-01 00:02:00  2.0
10 2017-01-01 00:03:00  3.0

13.assign(**kwargs),向DataFrame添加新的列,返回一个新的对象包括了原来的列和新增加的列

 1 >>> df=pd.DataFrame({'A':range(1,11),'B':np.random.randn(10)})
 2 >>> df
 3     A         B
 4 0   1  0.540750
 5 1   2  0.099605
 6 2   3  0.165043
 7 3   4 -1.379514
 8 4   5  0.357865
 9 5   6 -0.060789
10 6   7 -0.544788
11 7   8 -0.347995
12 8   9  0.372269
13 9  10 -0.212716
14 
15 >>> df.assign(ln_A=lambda x:np.log(x.A))
16     A         B      ln_A
17 0   1  0.540750  0.000000
18 1   2  0.099605  0.693147
19 2   3  0.165043  1.098612
20 3   4 -1.379514  1.386294
21 4   5  0.357865  1.609438
22 5   6 -0.060789  1.791759
23 6   7 -0.544788  1.945910
24 7   8 -0.347995  2.079442
25 8   9  0.372269  2.197225
26 9  10 -0.212716  2.302585
27 
28 #每次只能添加一列,之前添加的列会被覆盖
29 >>> df.assign(abs_B=lambda x:np.abs(x.B))
30     A         B     abs_B
31 0   1  0.540750  0.540750
32 1   2  0.099605  0.099605
33 2   3  0.165043  0.165043
34 3   4 -1.379514  1.379514
35 4   5  0.357865  0.357865
36 5   6 -0.060789  0.060789
37 6   7 -0.544788  0.544788
38 7   8 -0.347995  0.347995
39 8   9  0.372269  0.372269
40 9  10 -0.212716  0.212716
View Code

14.astype(dtypecopy=Trueerrors='raise'**kwargs) 将pandas对象数据类型设置为指定类型

 1 >>> ser=pd.Series([5,6],dtype='int32')
 2 >>> ser
 3 0    5
 4 1    6
 5 dtype: int32
 6 >>> ser.astype('int64')
 7 0    5
 8 1    6
 9 dtype: int64
10 
11 #转换为类目类型
12 >>> ser.astype('category')
13 0    5
14 1    6
15 dtype: category
16 Categories (2, int64): [5, 6]
17 >>> 
18 
19 #转换为定制化排序的类目类型
20 >>> ser.astype('category',ordered=True,categories=[1,2])
21 0   NaN
22 1   NaN
23 dtype: category
24 Categories (2, int64): [1 < 2]
View Code

15. at_time()和between_time() 取某一时刻或某段时间相应的数据

 1 df1.at_time('9:00AM')
 2 Out[115]: 
 3 Empty DataFrame
 4 Columns: [Open, High, Low, Close, Turnover, Volume]
 5 Index: []
 6 
 7 df1.between_time('9:00AM','9:30AM')
 8 Out[114]: 
 9 Empty DataFrame
10 Columns: [Open, High, Low, Close, Turnover, Volume]
11 Index: []
12 
13 df1.at_time('00:00AM')
14 Out[116]: 
15             Open  High   Low  Close  Turnover    Volume
16 Date                                                   
17 2017-09-15  8.06  8.08  8.03   8.04    195.43  24272800
18 2017-09-18  8.05  8.13  8.03   8.06    200.76  24867600
19 2017-09-19  8.03  8.06  7.94   8.00    433.76  54253100
20 2017-09-20  7.97  8.06  7.95   8.03    319.94  39909700
21 2017-09-21  8.02  8.10  7.99   8.04    241.94  30056600
View Code

16.bfill(axis=Noneinplace=Falselimit=Nonedowncast=None)和fillna(method='bfill')效用等同

 1 >>> df.bfill()
 2                        S
 3 2017-01-01 00:00:00  0.0
 4 2017-01-01 00:01:00  2.0
 5 2017-01-01 00:02:00  2.0
 6 2017-01-01 00:03:00  3.0
 7 >>> df.fillna(method='bfill')
 8                        S
 9 2017-01-01 00:00:00  0.0
10 2017-01-01 00:01:00  2.0
11 2017-01-01 00:02:00  2.0
12 2017-01-01 00:03:00  3.0

 17.boxplot(column=Noneby=Noneax=Nonefontsize=Nonerot=0grid=Truefigsize=Nonelayout=Nonereturn_type=None**kwds)

根据DataFrame的列元素或者可选分组绘制箱线图

1 df1.boxplot('Open')
2 Out[117]: <matplotlib.axes._subplots.AxesSubplot at 0x20374716860>
 
 

 

1 df1.boxplot(['Open','Close'])
2 Out[118]: <matplotlib.axes._subplots.AxesSubplot at 0x2037477da20>
 
 

 

转载于:https://www.cnblogs.com/snow-Andy/p/7797805.html

  • 0
    点赞
  • 2
    收藏
    觉得还不错? 一键收藏
  • 0
    评论
评论
添加红包

请填写红包祝福语或标题

红包个数最小为10个

红包金额最低5元

当前余额3.43前往充值 >
需支付:10.00
成就一亿技术人!
领取后你会自动成为博主和红包主的粉丝 规则
hope_wisdom
发出的红包
实付
使用余额支付
点击重新获取
扫码支付
钱包余额 0

抵扣说明:

1.余额是钱包充值的虚拟货币,按照1:1的比例进行支付金额的抵扣。
2.余额无法直接购买下载,可以购买VIP、付费专栏及课程。

余额充值