目录
一、链表的简单介绍
1,单链表
链表由一系列节点组成,这些节点不必在内存中相连。每个节点包含一个元素(A1,A2,...)和
一条指向下一节点的链。单链表,顾名思义,一个节点存在一条链指向下一节点,最后一个节点的链则指向null。
2,双链表
双链表,相较于单链表,不仅有一根指向后一节点的链(next),还多了一根指向前一节点的链(prev)。
我们今天要实现的LinkedList类则是基于双链表的。
二、LinkedList类的实现详解
LinkedList类是Java已存在的一个类,我们自己去设计并实现他,这里将其命名为MyLinkedList类,并且使用到泛型去实现。
1,MyLinkedList类设计思路
1.1 实现的功能:
add(e) add(int idx,e) | 添加元素的操作 |
remove(int idx) | 删除元素 |
size() | 返回表大小 |
get(int idx) | 获得索引处元素的值 |
set(int idx, e) | 设置索引元素处的值 |
clear() | 清空链表 |
iterator() | 迭代器,可用于遍历表 |
1.2 头尾节点的引入
在链表的头和尾引入头节点和尾节点,分别表示链表开始和结束,头节点不包含指向前驱元素的链,而尾节点不存在指向后驱元素的链,至于其原因,在实现删除元素功能时,会详解,先记住有这个头尾的引入。
2、MyLinkedList类详细解析
这部分将采用代码+图解的形式去解析各个功能的实现
首先提供完整代码,对这个类的全局有个认知,可以尝试去阅读这个源码,布局可能有点乱,因为笔者也是萌新一枚QAQ
import java.util.*;
public class MyLinkedList<AnyType> implements Iterable<AnyType> {
private int theSize;
private int modCount = 0;
private Node<AnyType> beginMarker;
private Node<AnyType> endMarker;
@Override
public Iterator<AnyType> iterator() {
return new LinkedListIterator();
}
private class LinkedListIterator implements Iterator<AnyType>{
private Node<AnyType> current = beginMarker.next;
private int expectedModCount = modCount;
private boolean okToRemove = false;
@Override
public boolean hasNext() {
return current != endMarker;
}
@Override
public AnyType next() {
if (modCount != expectedModCount)
throw new ConcurrentModificationException();
if (!hasNext())
throw new NoSuchElementException();
AnyType nextItem = current.data;
current = current.next;
okToRemove = true;
return nextItem;
}
@Override
public void remove() {
if (modCount != expectedModCount)
throw new ConcurrentModificationException();
if (!okToRemove)
throw new IllegalStateException();
MyLinkedList.this.remove(current.prev);
expectedModCount++;
okToRemove = false;
}
}
//Node类
private static class Node<AnyType>{
public AnyType data;
public Node<AnyType> prev;
public Node<AnyType> next;
public Node(AnyType d, MyLinkedList.Node<AnyType> p, MyLinkedList.Node<AnyType> n){
data = d;
prev = p;
next = n;
}
}
public MyLinkedList(){
doClear();
}
public void clear(){
doClear();
}
public int size(){
return theSize;
}
public boolean isEmpty(){
return size() == 0;
}
public boolean add(AnyType x){
add(size(),x);
return true;
}
public boolean add(int idx, AnyType x){
addBefore(getNode(idx,0,size()), x);
return true;
}
public AnyType get(int idx){
return getNode(idx).data;
}
public AnyType set(int idx,AnyType newVal){
Node<AnyType> p = getNode(idx);
AnyType oldVal = p.data;
p.data = newVal;
return oldVal;
}
public AnyType remove(int idx){
return remove(getNode(idx));
}
private void addBefore(Node<AnyType> p, AnyType x){
Node<AnyType> newNode = new Node<>(x, p.prev,p);
newNode.prev.next = newNode;
p.prev = newNode;
theSize++;
modCount++;
}
private AnyType remove(Node<AnyType> p){
p.next.prev = p.prev;
p.prev.next = p.next;
theSize--;
modCount++;
return p.data;
}
private Node<AnyType> getNode(int idx){
return getNode(idx, 0, size()-1);
}
private Node<AnyType> getNode(int idx, int lower, int upper){
Node<AnyType> p;
if (idx < lower || idx > upper)
throw new IndexOutOfBoundsException();
if (idx < size()/2){
p = beginMarker.next;
for (int i =0; i < idx; i++)
p = p.next;
}else {
p = endMarker;
for (int i = size(); i > idx ; i--) {
p = p.prev;
}
}
return p;
}
private void doClear(){
beginMarker = new Node<AnyType>(null,null,null);
endMarker = new Node<AnyType>(null,beginMarker,null);
beginMarker.next = endMarker;
theSize = 0;
modCount++;
}
}
2.1 Node类
在53~63行处,创建了一个Node类,即我们的节点
//Node类
private static class Node<AnyType>{
public AnyType data;
public Node<AnyType> prev;
public Node<AnyType> next;
public Node(AnyType d, MyLinkedList.Node<AnyType> p, MyLinkedList.Node<AnyType> n){
data = d;
prev = p;
next = n;
}
}
其中包含三个变量和一个构造器:
data | 节点上的数据 |
prev | 指向前驱元素的链 |
next | 指向后驱元素的链 |
Node构造器需要接收三个参数:数据d,指向前驱的链p,指向后驱的链n。
2.2 doClear()方法
在65行,可以看到MyLinkedList的构造器调用了一个doClear()(150~157行)的私有方法,包括clear()方法也是调用了doClear(),
public MyLinkedList(){
doClear();
}
public void clear(){
doClear();
}
private void doClear(){
beginMarker = new Node<AnyType>(null,null,null);
endMarker = new Node<AnyType>(null,beginMarker,null);
beginMarker.next = endMarker;
theSize = 0;
modCount++;
}
doClear()的实际作用就是上文提到的创建一个头,尾节点,并且将链表长度改为0。
endMarker = new Node<AnyType>(null,beginMarker,null);
尾节点指向前驱元素的链指向头节点,第二个参数为beginMarker 完成了2操作。
beginMarker.next = endMarker;
这行则完成了1操作,将头节点指向后驱元素的链指向了尾节点。
modCount将会在迭代器部分进行详解,可以先跳过该语句。
2.3 addBefore方法
在107~113行,提供了一个addBefore()私有方法用于添加节点到表中,add()方法就是通过调用它来实现的。
private void addBefore(Node<AnyType> p, AnyType x){
Node<AnyType> newNode = new Node<>(x, p.prev,p);
newNode.prev.next = newNode;
p.prev = newNode;
theSize++;
modCount++;
}
第一步,先创建一个新节点newNode,其中包含数据x,指向前驱元素(b)的prev链(p.prev指的就是b这个节点),和指向后驱元素的next链。(完成了1,2的操作)
第二步,让b这个节点(newNode.prev)的next链指向newNode(所标的3)
第三步,将p节点的前驱元素的prev链指向newNode(所标的4),并将链表长度加1,完成节点的添加
两种add方法
//在链表末尾添加一个节点
public boolean add(AnyType x){
add(size(),x);
return true;
}
//根据索引添加节点
public boolean add(int idx, AnyType x){
addBefore(getNode(idx,0,size()), x);
return true;
}
2.4 getNode方法
在add方法中出现了一个getNode方法,getNode通过提供索引返回所查找的节点。
private Node<AnyType> getNode(int idx){
return getNode(idx, 0, size()-1);
}
private Node<AnyType> getNode(int idx, int lower, int upper){
Node<AnyType> p;
//安全性校验
if (idx < lower || idx > upper)
throw new IndexOutOfBoundsException();
if (idx < size()/2){
//找前半段
p = beginMarker.next;
for (int i =0; i < idx; i++)
p = p.next;
}else {
//找后半段 倒序查找
p = endMarker;
for (int i = size(); i > idx ; i--) {
p = p.prev;
}
}
return p;
}
其中分为前后两段去查找节点,减少了查找的次数。
get和set方法就调用此方法去实现
public AnyType get(int idx){
return getNode(idx).data;
}
public AnyType set(int idx,AnyType newVal){
Node<AnyType> p = getNode(idx);
AnyType oldVal = p.data;
p.data = newVal;
return oldVal;
}
2.5 迭代器中方法的实现
@Override
public Iterator<AnyType> iterator() {
return new LinkedListIterator();
}
private class LinkedListIterator implements Iterator<AnyType>{
private Node<AnyType> current = beginMarker.next;
private int expectedModCount = modCount;
private boolean okToRemove = false;
@Override
public boolean hasNext() {
return current != endMarker;
}
@Override
public AnyType next() {
if (modCount != expectedModCount)
throw new ConcurrentModificationException();
if (!hasNext())
throw new NoSuchElementException();
AnyType nextItem = current.data;
current = current.next;
okToRemove = true;
return nextItem;
}
@Override
public void remove() {
if (modCount != expectedModCount)
throw new ConcurrentModificationException();
if (!okToRemove)
throw new IllegalStateException();
MyLinkedList.this.remove(current.prev);
expectedModCount++;
okToRemove = false;
}
}
modCount的引入:
modCount代表自从构造器以来对链表所做改变的次数,每次对add和remove的调用都将更新modCount。其想法在于,当一个迭代器被建立时,他将存储集合的modCount。每次对一个迭代器方法(next或remove) 的调用都将用该链表内当前的modCount检测迭代器所存储的modCount,并且当这两个数不匹配时,抛出一个ConcurrentModificationException异常。
2.6 删除节点的实现
private AnyType remove(Node<AnyType> p){
p.next.prev = p.prev;
p.prev.next = p.next;
theSize--;
modCount++;
return p.data;
}
p.next.prev指的是节点d的prev链指向前驱元素,将其修改为了p.prev,即指向了节点b。
另外一条链的删除和这个类似,不再叙述。
三、一些想说的
有部分较为简单的功能,未展开详解,就交给聪明的你们啦,有许多疏漏和错误的地方还望大家批评指正。
测试部分的代码未给出,这个就留给大家自己去测了主要还是因为作者太懒,这个类实现参考了《数据结构与算法分析---Java语言描述》一书,有兴趣的朋友可以去看看,里面的代码和思路及其优雅,使得编程更像是一门艺术,而不是枯燥乏味的yi'hang'ha