一、Redis数据类型介绍
1.1、五种数据类型:
- 字符串(String)
- 字符串列表(list)
- 有序字符串集合(sorted set)
- 哈希(hash)
- 字符串集合(set)
1.2、Key定义的注意点
- 不要过长,
- 不要过短,
- 统一的命名规范
二、Redis数据结构之字符串类型
二进制安全的,存入和获取的数据相同,Value最多可以容纳的数据长度是512M
2.1、存储String常用命令
- 赋值
- 取值
- 删除
- 数值增减
- 扩展命令
[root@localhost redis]# ./bin/redis-cli
2.1.1、赋值
127.0.0.1:6379> set name java1234
OK
2.1.2、取值
127.0.0.1:6379> get name
"java1234"
2.1.3、获取并设置值
127.0.0.1:6379> getset name open1111
"java1234"
127.0.0.1:6379> get name
"open1111"
2.1.4、删除
127.0.0.1:6379> del name
(integer) 1
127.0.0.1:6379> get name
(nil)
2.1.5、incr 自增
假如没有定义 则默认0,假如非数值类型 则报错
127.0.0.1:6379> incr n
(integer) 1
127.0.0.1:6379> get n
"1"
127.0.0.1:6379> set nn 2
OK
127.0.0.1:6379> incr nn
(integer) 3
127.0.0.1:6379> get nn
"3"
127.0.0.1:6379>
127.0.0.1:6379> set n2 java1234
OK
127.0.0.1:6379> incr n2
(error) ERR value is not an integer or out of range
127.0.0.1:6379>
2.1.6、自减 decr 同上
127.0.0.1:6379> decr nn
(integer) 2
127.0.0.1:6379> decr n3
(integer) -1
2.1.7、扩展
incrby 指定增量值
127.0.0.1:6379> incrby n3 8
(integer) 7
2.1.8、decrby 指定减量值
127.0.0.1:6379> decrby n3 5
(integer) 2
2.1.9、append 追加字符串
假如没定义 直接赋值
127.0.0.1:6379> append s1 jj
(integer) 2
127.0.0.1:6379> get s1
"jj"
127.0.0.1:6379> append s1 bb
(integer) 4
127.0.0.1:6379> get s1
"jjbb"
Del n1 n2 删除多个的命令
三、Redis数据结构之哈希类型
String key和String Value的Map容器,每一个Hash可以存储4294967295个键值对
3.1、存储Hash常用命令:
- 赋值
- 取值
- 删除
- 增加数字
- 判断字段是否存在
- 获取hash属性个数
- 获取hash所有属性名称
定义h1 以及username和password字段 值分别是java1234 123456
3.1.1、hget单个字段设置
127.0.0.1:6379> hset h1 username java1234
(integer) 1
127.0.0.1:6379> hset h1 password 123456
(integer) 1
127.0.0.1:6379> hget h1 username
"java1234"
127.0.0.1:6379> hget h1 password
"123456"
3.1.2、hmset 多个字段一起设置
127.0.0.1:6379> hmset h2 username open1111 password 23456
OK
127.0.0.1:6379> hmget h2 username
1) "open1111"
127.0.0.1:6379> hmget h2 password
1) "23456"
127.0.0.1:6379> hmget h2 username password
1) "open1111"
2) "23456"
127.0.0.1:6379> hgetall h2
1) "username"
2) "open1111"
3) "password"
4) "23456"
3.1.3、hdel删除属性
可以一次删除一个或者多个
127.0.0.1:6379> hdel h2 username password
(integer) 2
127.0.0.1:6379> hgetall h2
(empty list or set)
3.1.4、hincrby增加数字
127.0.0.1:6379> hset h1 age 20
(integer) 1
127.0.0.1:6379> hincrby h1 age 5
(integer) 25
3.1.5、hexists判断字段是否存在 1表示存在 0表示不存在
127.0.0.1:6379> hexists h1 age
(integer) 1
127.0.0.1:6379> hexists h1 age2
(integer) 0
3.1.6、hlen获取hash属性个数
127.0.0.1:6379> hlen h1
(integer) 3
127.0.0.1:6379> hlen h2
(integer) 0
3.1.7、hkeys获取所有属性名称
127.0.0.1:6379> hkeys h1
1) "username"
2) "password"
3) "age"
127.0.0.1:6379> hkeys h2
(empty list or set)
3.1.8、hvals获取所有属性值
127.0.0.1:6379> hvals h1
1) "java1234"
2) "123456"
3) "25"
127.0.0.1:6379> hvals h2
(empty list or set)
127.0.0.1:6379>
四、Reids数据结构之List类型
ArrayList使用数组方式,LinkedList使用双向链接方式
4.1、存储List常用命令
- 双向链接表中增加数据
- 双向链接表中删除数据
- 存储list常用命令
- 两端添加
- 两端弹出
- 扩展命令
4.1.1、lpush 方式添加
从左边开始添加
127.0.0.1:6379> lpush l1 a b c d
(integer) 4
127.0.0.1:6379> lpush l1 1 2 3 4
(integer) 8
4.1.2、lrange 获取指定方位的集合元素
从第1个开始 到倒数第一个 也就是最后一个 也就是 所有数据
127.0.0.1:6379> lrange l1 0 -1
1) "4"
2) "3"
3) "2"
4) "1"
5) "d"
6) "c"
7) "b"
8) "a"
获取从第1个到第6个集合元素
127.0.0.1:6379> lrange l1 0 6
1) "4"
2) "3"
3) "2"
4) "1"
5) "d"
6) "c"
7) "b"
4.1.3、rpush 从右端开始添加(一般人比较习惯这种方式)
127.0.0.1:6379> rpush l2 a b c d
(integer) 4
127.0.0.1:6379> rpush l2 1 2 3 4
(integer) 8
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "a"
2) "b"
3) "c"
4) "d"
5) "1"
6) "2"
7) "3"
8) "4"
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 6
1) "a"
2) "b"
3) "c"
4) "d"
5) "1"
6) "2"
7) "3"
4.1.4、lpop 左侧弹出集合元素
4.1.5、rpop 右侧弹出集合元素
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "b"
2) "c"
3) "d"
4) "1"
5) "2"
6) "3"
7) "4"
127.0.0.1:6379> rpop l2
"4"
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "b"
2) "c"
3) "d"
4) "1"
5) "2"
6) "3"
4.1.6、llen查看元素个数
127.0.0.1:6379> llen l2
(integer) 6
4.1.7、lpushx 集合头部插入元素
127.0.0.1:6379> lpushx l2 xx
(integer) 7
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "xx"
2) "b"
3) "c"
4) "d"
5) "1"
6) "2"
7) "3"
4.1.8、rpushx 集合尾部插入元素
127.0.0.1:6379> rpushx l2 yy
(integer) 8
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "xx"
2) "b"
3) "c"
4) "d"
5) "1"
6) "2"
7) "3"
8) "yy"
4.1.9、lpush集合头部插入多个元素
127.0.0.1:6379> lpush l2 a1 a2
(integer) 10
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "a2"
2) "a1"
3) "xx"
4) "b"
5) "c"
6) "d"
7) "1"
8) "2"
9) "3"
10) "yy"
127.0.0.1:6379> rpush l2 a3 a4
(integer) 12
127.0.0.1:6379> lrange l2 0 -1
1) "a2"
2) "a1"
3) "xx"
4) "b"
5) "c"
6) "d"
7) "1"
8) "2"
9) "3"
10) "yy"
11) "a3"
12) "a4"
4.1.10、lrem 从指定方向删除指定个数的指定元素
先加点数据搞个新集合l3
127.0.0.1:6379> lpush l3 1 3 2 3 2 1 2 1 3
(integer) 9
127.0.0.1:6379> lrange l3 0 -1
1) "3"
2) "1"
3) "2"
4) "1"
5) "2"
6) "3"
7) "2"
8) "3"
9) "1"
从左边开始删除2个1
127.0.0.1:6379> lrem l3 2 1
(integer) 2
127.0.0.1:6379> lrange l3 0 -1
1) "3"
2) "2"
3) "2"
4) "3"
5) "2"
6) "3"
7) "1"
从右边开始删除2个3
127.0.0.1:6379> lrem l3 -2 3
(integer) 2
127.0.0.1:6379> lrange l3 0 -1
1) "3"
2) "2"
3) "2"
4) "2"
5) "1"
删除所有2
127.0.0.1:6379> lrem l3 0 2
(integer) 3
127.0.0.1:6379> lrange l3 0 -1
1) "3"
2) "1"
4.1.11、lset 设置集合指定索引的值
127.0.0.1:6379> lrange l1 0 -1
1) "4"
2) "3"
3) "2"
4) "1"
5) "d"
6) "c"
7) "b"
8) "a"
索引从0开始
127.0.0.1:6379> lset l1 3 xxxx
OK
127.0.0.1:6379> lrange l1 0 -1
1) "4"
2) "3"
3) "2"
4) "xxxx"
5) "d"
6) "c"
7) "b"
8) "a"
4.1.12、linsert 在集合里插入指定元素
在xxxx元素之前插入aa
127.0.0.1:6379> linsert l1 before xxxx aa
(integer) 9
127.0.0.1:6379> lrange l1 0 -1
1) "4"
2) "3"
3) "2"
4) "aa"
5) "xxxx"
6) "d"
7) "c"
8) "b"
9) "a"
在xxxx元素之后插入bb
127.0.0.1:6379> linsert l1 after xxxx bb
(integer) 10
127.0.0.1:6379> lrange l1 0 -1
1) "4"
2) "3"
3) "2"
4) "aa"
5) "xxxx"
6) "bb"
7) "d"
8) "c"
9) "b"
10) "a"
4.1.13、rpoplpush 把A集合尾部元素弹出并插入到B集合头部
127.0.0.1:6379> rpush l4 a b c
(integer) 3
127.0.0.1:6379> rpush l5 1 2 3
(integer) 3
127.0.0.1:6379> lrange l4 0 -1
1) "a"
2) "b"
3) "c"
127.0.0.1:6379> lrange l5 0 -1
1) "1"
2) "2"
3) "3"
127.0.0.1:6379> rpoplpush l4 l5
"c"
127.0.0.1:6379> lrange l4 0 -1
1) "a"
2) "b"
127.0.0.1:6379> lrange l5 0 -1
1) "c"
2) "1"
3) "2"
4) "3"
五、Redis数据结构之Set类型
和List类型不同的是,Set集合中不允许出现重复的元素,Set可包含的最大元素数量是4294967295
5.1、存储set常用命令:
- 添加/删除元素
- 获取集合中的元素
- 集合中的差集运算
- 集合中的交集运算
- 集合中的并集元算
5.1.1、sadd key member [member ...]添加set元素
127.0.0.1:6379> sadd set1 a b c
(integer) 3
添加三个元素
smembers key
查看指定key集合元素
127.0.0.1:6379> smembers set1
1) "c"
2) "b"
3) "a"
127.0.0.1:6379> sadd set1 a d e
(integer) 2
127.0.0.1:6379> smembers set1
1) "c"
2) "d"
3) "b"
4) "a"
5) "e"
继续添加元素 发现 重复元素不再添加
5.1.2、srem key member [member ...]删除元素
127.0.0.1:6379> srem set1 a d
(integer) 2
127.0.0.1:6379> smembers set1
1) "b"
2) "c"
3) "e"
删除两个元素
sismember key member
判断某个元素是否存在 返回1 表示存在 返回0表示不存在
127.0.0.1:6379> sismember set1 a
(integer) 0
127.0.0.1:6379> sismember set1 b
(integer) 1
5.1.3、sdiff计算差集
127.0.0.1:6379> sadd set2 a b c
(integer) 3
127.0.0.1:6379> sadd set3 b c d e
(integer) 4
127.0.0.1:6379> sdiff set2 set3
1) "a"
127.0.0.1:6379> sdiff set3 set2
1) "d"
2) "e"
我们发现 集合的顺序不同 结果不一样 根据前者参考
5.1.4、sinter计算交集
127.0.0.1:6379> sinter set2 set3
1) "c"
2) "b"
5.1.5、sunion计算并集
127.0.0.1:6379> sunion set2 set3
1) "e"
2) "a"
3) "b"
4) "c"
5) "d"
5.1.6、scard计算元素总数
127.0.0.1:6379> smembers set1
1) "b"
2) "c"
3) "e"
127.0.0.1:6379> scard set1
(integer) 3
5.1.7、srandmember 随机取一个元素
127.0.0.1:6379> srandmember set1
"c"
127.0.0.1:6379> srandmember set1
"e"
5.1.8、sdiffstore 把差集结果存储到新集合中
127.0.0.1:6379> smembers set2
1) "c"
2) "b"
3) "a"
127.0.0.1:6379> smembers set3
1) "c"
2) "e"
3) "d"
4) "b"
127.0.0.1:6379> sdiffstore r1 set2 set3
(integer) 1
127.0.0.1:6379> smembers r1
1) "a"
5.1.9、sinterstore 把交集结果存储到新集合中
127.0.0.1:6379> sinterstore r2 set2 set3
(integer) 2
127.0.0.1:6379> smembers r2
1) "c"
2) "b"
5.1.10、sunionstore把并集结果存储到新集合中
127.0.0.1:6379> sunionstore r3 set2 set3
(integer) 5
127.0.0.1:6379> smembers r3
1) "e"
2) "a"
3) "b"
4) "c"
5) "d"
5.1.11、存储Set使用场景
跟踪一些唯一性数据
用于维护数据对象之间的关联关系
六、Redis数据结构之sorted-set类型
Sorted-Set和Set的区别:
Sorted-Set中的成员在集合中的位置是有序的
6.1、存储Sorted-set常用命令
- 添加元素
- 获得元素
- 删除元素
- 范围查询
扩展命令
zadd 添加元素 里面包括评分和值
127.0.0.1:6379> zadd sort1 5 a 4 b 6 c
(integer) 3
我们添加集合sort1 元素是a,b,c 评分分别是5,4,6
集合里的排序是根据评分从小到大排序的;
zrange是查找元素 -1代表是最后一个
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1
1) "b"
2) "a"
3) "c"
假如我们继续添加元素
这里分两种情况
假如次元素集合里面已经有了,则覆盖
我们继续添加b 此时评分改成7
127.0.0.1:6379> zadd sort1 7 b
(integer) 0
通过zscore 获取b的评分
127.0.0.1:6379> zscore sort1 b
"7"
发现已经修改了;
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1
1) "a"
2) "c"
3) "b"
假如添加的元素不在集合里,则添加进去
127.0.0.1:6379> zadd sort1 9 d
(integer) 1
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1
1) "a"
2) "c"
3) "b"
4) "d"
删除元素zrem
127.0.0.1:6379> zrem sort1 b
(integer) 1
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1
1) "a"
2) "c"
3) "d"
6.1.1、zcard 查看集合里的元素个数
127.0.0.1:6379> zcard sort1
(integer) 3
6.1.2、withscores 把评分也显示出来
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1 withscores
1) "a"
2) "5"
3) "c"
4) "6"
5) "d"
6) "9"
6.1.3、zrevrange 降序排列
127.0.0.1:6379> zrevrange sort1 0 -1 withscores
1) "d"
2) "9"
3) "c"
4) "6"
5) "a"
6) "5"
我们再加两个元素
127.0.0.1:6379> zadd sort1 10 e 5 f
(integer) 2
6.1.4、zremrangebyrank 根据排名来删除元素 删除3个
127.0.0.1:6379> zremrangebyrank sort1 0 2
(integer) 3
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1 withscores
1) "d"
2) "9"
3) "e"
4) "10"
再添加元素
127.0.0.1:6379> zadd sort1 11 f 16 g 18 h
(integer) 3
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1 withscores
1) "d"
2) "9"
3) "e"
4) "10"
5) "f"
6) "11"
7) "g"
8) "16"
9) "h"
10) "18"
6.1.5、zremrangebyscore 根据具体评分范围来删除元素
127.0.0.1:6379> zremrangebyscore sort1 10 16
(integer) 3
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1 withscores
1) "d"
2) "9"
3) "h"
4) "18"
再添加元素
127.0.0.1:6379> zadd sort1 20 i 23 j 30 k
(integer) 3
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1 withscores
1) "d"
2) "9"
3) "h"
4) "18"
5) "i"
6) "20"
7) "j"
8) "23"
9) "k"
10) "30"
6.1.6、zrangebyscore 根据评分范围来查找元素
127.0.0.1:6379> zrangebyscore sort1 18 23 withscores
1) "h"
2) "18"
3) "i"
4) "20"
5) "j"
6) "23"
6.1.7、limit 限定查找起始 类似分页
127.0.0.1:6379> zrangebyscore sort1 18 23 withscores limit 0 2
1) "h"
2) "18"
3) "i"
4) "20"
6.1.8、zincrby 给指定元素加分
127.0.0.1:6379> zincrby sort1 5 h
"23"
127.0.0.1:6379> zrange sort1 0 -1 withscores
1) "d"
2) "9"
3) "i"
4) "20"
5) "h"
6) "23"
7) "j"
8) "23"
9) "k"
10) "30"
zcount 查找指定评分范围的元素个数
127.0.0.1:6379> zcount sort1 20 23
(integer) 3
6.1.9、Sorted-Set使用场景
大型在线游戏积分排行榜
构建索引数据
七、Redis之Keys的通用操作
7.1、常用命令
7.1.1、keys * 显示所有key
127.0.0.1:6379> keys *
1) "sort1"
2) "l2"
3) "set2"
4) "r1"
5) "h1"
6) "n2"
7) "l3"
8) "r2"
9) "s1"
10) "set3"
11) "set1"
12) "r3"
13) "n"
14) "n3"
15) "nn"
16) "l1"
7.1.2、查找所有以s开头的key
用s* *代表任意字符
127.0.0.1:6379> keys s*
1) "sort1"
2) "set2"
3) "s1"
4) "set3"
5) "set1"
7.1.3、查找所有s开头 后面紧跟任意一个字符的key
127.0.0.1:6379> keys s?
1) "s1"
7.1.4、del删除key
127.0.0.1:6379> del n2 n3 nn
(integer) 3
7.1.5、exists判断key是否存在 1表示存在 0表示不存在
127.0.0.1:6379> exists n2
(integer) 0
127.0.0.1:6379> exists l1
(integer) 1
7.1.6、get获取元素
127.0.0.1:6379> get n
"1"
7.1.7、rename对key重命名
127.0.0.1:6379> rename n n2
OK
127.0.0.1:6379> get n
(nil)
127.0.0.1:6379> get n2
"1"
7.1.8、expire 设置n2 有效时间
127.0.0.1:6379> expire n2 120
(integer) 1
7.1.9、ttl查看剩余时间
127.0.0.1:6379> ttl n2
(integer) 116
7.1.10、type显示类型
127.0.0.1:6379> type n2
string
127.0.0.1:6379> type l1
list
127.0.0.1:6379> type s1
string
127.0.0.1:6379> type sort1
zset