Numpy学习第一天

常量

1.空值

numpy.nan
注:两个nan是不相等的

2.无穷大

numpy.inf

3.圆周率

numpy.pi

4.自然常数e

numpy.e

数据类型

常见的数据类型

常见的数据类型

创建数据类型dtype

在这里插入图片描述

举例

import numpy as np
type = np.dtype([('name','S10'),('score','f4')])
a = np.array([('alen',88.8),('lee',90.25),('teen',68.56)],dtype=type)
print(a)

时间相关

datatime64

datatime64是带单位的日期时间类型
在这里插入图片描述


a = np.datetime64('2020-03-01')
print(a, a.dtype)  # 2020-03-01 datetime64[D]

a = np.datetime64('2020-03')
print(a, a.dtype)  # 2020-03 datetime64[M]

a = np.datetime64('2020-03-08 20:00:05')
print(a, a.dtype)  # 2020-03-08T20:00:05 datetime64[s]

a = np.datetime64('2020-03-08 20:00')
print(a, a.dtype)  # 2020-03-08T20:00 datetime64[m]

a = np.datetime64('2020-03-08 20')
print(a, a.dtype)  # 2020-03-08T20 datetime64[h]

强制指定使用的单位

注释为输出结果

a = np.datetime64('2020-03', 'D')
print(a, a.dtype)  # 2020-03-01 datetime64[D]

a = np.datetime64('2020-03', 'Y')
print(a, a.dtype)  # 2020 datetime64[Y]

print(np.datetime64('2020-03') == np.datetime64('2020-03-01'))  # True
print(np.datetime64('2020-03') == np.datetime64('2020-03-02'))  #False

使用arange()创建 datetime64 数组,用于生成日期范围

a = np.arange('2020-08-01', '2020-08-10', dtype=np.datetime64)
print(a)
# ['2020-08-01' '2020-08-02' '2020-08-03' '2020-08-04' '2020-08-05'
#  '2020-08-06' '2020-08-07' '2020-08-08' '2020-08-09']
print(a.dtype)  # datetime64[D]

a = np.arange('2020-08-01 20:00', '2020-08-10', dtype=np.datetime64)
print(a)
# ['2020-08-01T20:00' '2020-08-01T20:01' '2020-08-01T20:02' ...
#  '2020-08-09T23:57' '2020-08-09T23:58' '2020-08-09T23:59']
print(a.dtype)  # datetime64[m]

a = np.arange('2020-05', '2020-12', dtype=np.datetime64)
print(a)
# ['2020-05' '2020-06' '2020-07' '2020-08' '2020-09' '2020-10' '2020-11']
print(a.dtype)  # datetime64[M]

datetime64 和 timedelta64 运算

timedelta64也是带单位的,和datatime64计算时自动与datatime64中较小的单位保持一致

a = np.datetime64('2020-03-08') - np.datetime64('2020-03-07')
b = np.datetime64('2020-03-08') - np.datetime64('202-03-07 08:00')
c = np.datetime64('2020-03-08') - np.datetime64('2020-03-07 23:00', 'D')

print(a, a.dtype)  # 1 days timedelta64[D]
print(b, b.dtype)  # 956178240 minutes timedelta64[m]
print(c, c.dtype)  # 1 days timedelta64[D]

a = np.datetime64('2020-03') + np.timedelta64(20, 'D')
b = np.datetime64('2020-06-15 00:00') + np.timedelta64(12, 'h')
print(a, a.dtype)  # 2020-03-21 datetime64[D]
print(b, b.dtype)  # 2020-06-15T12:00 datetime64[m]

numpy.datetime64 与 datetime.datetime 相互转换

import numpy as np
import datetime

dt = datetime.datetime(year=2020, month=6, day=1, hour=20, minute=5, second=30)
dt64 = np.datetime64(dt, 's')
print(dt64, dt64.dtype)
# 2020-06-01T20:05:30 datetime64[s]

dt2 = dt64.astype(datetime.datetime)
print(dt2, type(dt2))
# 2020-06-01 20:05:30 <class 'datetime.datetime'>

busday工作日功能

weekmask参数可以指定一周中哪些是工作日

a = np.is_busday('2020-07-10', weekmask=[1, 1, 1, 1, 1, 0, 0])
b = np.is_busday('2020-07-10', weekmask=[1, 1, 1, 1, 0, 0, 1])
print(a)  # True
print(b)  # False

将指定的偏移量应用于工作日,单位天(‘D’)。计算下一个工作日,如果当前日期为非工作日,默认报错。可以指定 forward 或 backward 规则来避免报错。(一个是向前取第一个有效的工作日,一个是向后取第一个有效的工作日)

import numpy as np

# 2020-07-10 星期五
a = np.busday_offset('2020-07-10', offsets=1)
print(a)  # 2020-07-13

a = np.busday_offset('2020-07-11', offsets=1)
print(a)
# ValueError: Non-business day date in busday_offset

a = np.busday_offset('2020-07-11', offsets=0, roll='forward')
b = np.busday_offset('2020-07-11', offsets=0, roll='backward')
print(a)  # 2020-07-13
print(b)  # 2020-07-10

a = np.busday_offset('2020-07-11', offsets=1, roll='forward')
b = np.busday_offset('2020-07-11', offsets=1, roll='backward')
print(a)  # 2020-07-14
print(b)  # 2020-07-13

统计一个 datetime64[D] 数组中的工作日天数。

import numpy as np

# 2020-07-10 星期五
begindates = np.datetime64('2020-07-10')
enddates = np.datetime64('2020-07-20')
a = np.arange(begindates, enddates, dtype='datetime64')
b = np.count_nonzero(np.is_busday(a))
print(a)
# ['2020-07-10' '2020-07-11' '2020-07-12' '2020-07-13' '2020-07-14'
#  '2020-07-15' '2020-07-16' '2020-07-17' '2020-07-18' '2020-07-19']
print(b)  # 6

数组的创建ndarray

1.用现有数据创建ndarray

(1)array()函数创建

a = np.array([0, 1, 2, 3, 4])

(2)asarray()函数创建

x = [[1, 1, 1], [1, 1, 1], [1, 1, 1]]
y = np.array(x)
z = np.asarray(x)

【注】两者的区别是:当数据源是ndarray 时,array()仍然会 copy 出一个副本,占用新的内存,但不改变 dtype 时 asarray()不会

(3)通过fromfunction()函数进行创建
该函数可从函数中创建数组
函数定义:def fromfunction(function, shape, **kwargs):
function为函数,shape为数组形状,还可以添加dtype参数

import numpy as np

def f(x, y):
    return 10 * x + y

x = np.fromfunction(f, (5, 4), dtype=int)
print(x)
# [[ 0  1  2  3]
#  [10 11 12 13]
#  [20 21 22 23]
#  [30 31 32 33]
#  [40 41 42 43]]

x = np.fromfunction(lambda i, j: i == j, (3, 3), dtype=int)
print(x)
# [[ True False False]
#  [False  True False]
#  [False False  True]]

x = np.fromfunction(lambda i, j: i + j, (3, 3), dtype=int)
print(x)
# [[0 1 2]
#  [1 2 3]
#  [2 3 4]]

创建0/1数组

机器学习中常做的第一件事就是初始化参数,要用常数(通常0)来创建固定大小的矩阵
(1)0数组
np.zeros()
例如:

x = np.zeros(5)
print(x)  # [0. 0. 0. 0. 0.]
x = np.zeros([2, 3])
print(x)
# [[0. 0. 0.]
#  [0. 0. 0.]]

x = np.array([[1, 2, 3], [4, 5, 6]])
y = np.zeros_like(x)
print(y)
# [[0 0 0]
#  [0 0 0]]

(2)1数组
np.ones()

x = np.ones(5)
print(x)  # [1. 1. 1. 1. 1.]
x = np.ones([2, 3])
print(x)
# [[1. 1. 1.]
#  [1. 1. 1.]]

x = np.array([[1, 2, 3], [4, 5, 6]])
y = np.ones_like(x)
print(y)
# [[1 1 1]
#  [1 1 1]]

(3)空数组
np.empty()

x = np.empty(5)
print(x)
# [1.95821574e-306 1.60219035e-306 1.37961506e-306 
#  9.34609790e-307 1.24610383e-306]

x = np.empty((3, 2))
print(x)
# [[1.60220393e-306 9.34587382e-307]
#  [8.45599367e-307 7.56598449e-307]
#  [1.33509389e-306 3.59412896e-317]]

x = np.array([[1, 2, 3], [4, 5, 6]])
y = np.empty_like(x)
print(y)
# [[  7209029   6422625   6619244]
#  [      100 707539280       504]]

(4)创建单位矩阵
np.eye()函数,创建指定维数的单位数组
np.identity()函数,创建指定维数的单位矩阵

x = np.eye(4)
print(x)
# [[1. 0. 0. 0.]
#  [0. 1. 0. 0.]
#  [0. 0. 1. 0.]
#  [0. 0. 0. 1.]]

x = np.eye(2, 3)
print(x)
# [[1. 0. 0.]
#  [0. 1. 0.]]

x = np.identity(4)
print(x)
# [[1. 0. 0. 0.]
#  [0. 1. 0. 0.]
#  [0. 0. 1. 0.]
#  [0. 0. 0. 1.]]

(5)对角线数组
np.diag()函数,提取对角线或构造对角数组

x = np.arange(9).reshape((3, 3))
print(x)
# [[0 1 2]
#  [3 4 5]
#  [6 7 8]]
print(np.diag(x))  # [0 4 8]
print(np.diag(x, k=1))  # [1 5]
print(np.diag(x, k=-1))  # [3 7]

v = [1, 3, 5, 7]
x = np.diag(v)
print(x)
# [[1 0 0 0]
#  [0 3 0 0]
#  [0 0 5 0]
#  [0 0 0 7]]

(6)常数数组
np.full()函数

x = np.full((2,), 7)
print(x)
# [7 7]

x = np.full(2, 7)
print(x)
# [7 7]

x = np.full((2, 7), 7)
print(x)
# [[7 7 7 7 7 7 7]
#  [7 7 7 7 7 7 7]]

x = np.array([[1, 2, 3], [4, 5, 6]])
y = np.full_like(x, 7)
print(y)
# [[7 7 7]
#  [7 7 7]]

3.利用某个数值范围创建ndarray

  • arange()函数:返回给定间隔内的均匀间隔的值。

  • linspace()函数:返回指定间隔内的等间隔数字。

  • logspace()函数:返回数以对数刻度均匀分布。

  • numpy.random.rand() 返回一个由[0,1)内的随机数组成的数组。

  • np.around()函数返回一个四舍五入后的值,可指定小数点精度

x = np.arange(5)
print(x)  # [0 1 2 3 4]

x = np.arange(3, 7, 2)
print(x)  # [3 5]

x = np.linspace(start=0, stop=2, num=9)
print(x)  
# [0.   0.25 0.5  0.75 1.   1.25 1.5  1.75 2.  ]

x = np.logspace(0, 1, 5)
print(np.around(x, 2))
# [ 1.    1.78  3.16  5.62 10.  ]  

x = np.random.random(5)
print(x)
# [0.41768753 0.16315577 0.80167915 0.99690199 0.11812291]

x = np.random.random([2, 3])
print(x)
# [[0.41151858 0.93785153 0.57031309]
#  [0.13482333 0.20583516 0.45429181]]

4.结构数组的创建

先定义结构,再用np.array()创建数组,dtype为定义的结构
(1)用字典定义结构

import numpy as np

personType = np.dtype({
    'names': ['name', 'age', 'weight'],
    'formats': ['U30', 'i8', 'f8']})

a = np.array([('Liming', 24, 63.9), ('Mike', 15, 67.), ('Jan', 34, 45.8)],
             dtype=personType)
print(a, type(a))
# [('Liming', 24, 63.9) ('Mike', 15, 67. ) ('Jan', 34, 45.8)]
# <class 'numpy.ndarray'>

(2)用包含多个元组的列表定义结构

import numpy as np

personType = np.dtype([('name', 'U30'), ('age', 'i8'), ('weight', 'f8')])
a = np.array([('Liming', 24, 63.9), ('Mike', 15, 67.), ('Jan', 34, 45.8)],
             dtype=personType)
print(a, type(a))
# [('Liming', 24, 63.9) ('Mike', 15, 67. ) ('Jan', 34, 45.8)]
# <class 'numpy.ndarray'>

# 结构数组的取值方式和一般数组差不多,可以通过下标取得元素:
print(a[0])
# ('Liming', 24, 63.9)

print(a[-2:])
# [('Mike', 15, 67. ) ('Jan', 34, 45.8)]

# 我们可以使用字段名作为下标获取对应的值
print(a['name'])
# ['Liming' 'Mike' 'Jan']
print(a['age'])
# [24 15 34]
print(a['weight'])
# [63.9 67.  45.8]

数组的属性

  • numpy.ndarray.ndim用于返回数组的维数(轴的个数)也称为秩,一维数组的秩为 1,二维数组的秩为 2,以此类推。
  • numpy.ndarray.shape表示数组的维度,返回一个元组,这个元组的长度就是维度的数目,即 ndim 属性(秩)。
  • numpy.ndarray.size数组中所有元素的总量,相当于数组的shape中所有元素的乘积,例如矩阵的元素总量为行与列的乘积。
  • numpy.ndarray.dtype ndarray 对象的元素类型。
  • numpy.ndarray.itemsize以字节的形式返回数组中每一个元素的大小。
  • 0
    点赞
  • 0
    收藏
    觉得还不错? 一键收藏
  • 2
    评论
评论 2
添加红包

请填写红包祝福语或标题

红包个数最小为10个

红包金额最低5元

当前余额3.43前往充值 >
需支付:10.00
成就一亿技术人!
领取后你会自动成为博主和红包主的粉丝 规则
hope_wisdom
发出的红包
实付
使用余额支付
点击重新获取
扫码支付
钱包余额 0

抵扣说明:

1.余额是钱包充值的虚拟货币,按照1:1的比例进行支付金额的抵扣。
2.余额无法直接购买下载,可以购买VIP、付费专栏及课程。

余额充值