Data Whale第20期组队学习 Pandas学习—索引

一、索引

Python和NumPy索引运算符"[]“和属性运算符”."可以快速轻松地访问Pandas数据结构。由于要访问的数据类型不是预先知道的,直接使用标准运算符具有一些限制。

序号索引描述
1.loc()基于标签
2.iloc()基于整数

1.1、.loc()

.loc()主要基于标签(label)的,包括行标签(index)和列标签(colums),即行名称和列名称,可以使用def.loc[index_name, col_name]选择指定位置的数据,主要用法有:

1)单个标量标签,如果.loc中只有单个标签,即选择的是一行。例如:df.loc[‘a’]选择的是 index 为’a’的一样。
2) 标签列表,例如:df.loc[[‘a’, ‘b’, ‘c’]],同样只选择行。 切片对象,与通常的 python
3) 切片不同,在最终选择的数据数据中包含切片的 start 和 stop。例如:df.loc[‘a’ : ‘z’]
4)即包含’c’行,也包含’h’行。 布尔数组,用于筛选符合某些条件的行,例如:df.loc[df.A>0.5]
5)筛选出所有’A’列大于0.5的行。

.loc()需要两个单/列表/范围运算符,用","分隔。第一个表示行,第二个表示列。
代码如下:

import pandas as pd
import numpy as np

df = pd.DataFrame(np.random.randn(10, 5),
index = ['h','e','l','l','o','w','o','r','l','d'], columns = ['H', 'E', 'L', 'L','O'])

print ("df.loc[:,'H']=",df.loc[:,'H'])
# df.loc[:,'H']= h    0.864051
# e    1.515776
# l   -1.290521
# l    2.489518
# o    1.144873
# w    0.322974
# o    0.531702
# r   -0.304988
# l    0.544344
# d   -0.247838
# Name: H, dtype: float64

print("df.loc[:,['H','O']=",df.loc[:,['H','O']])
# df.loc[:,['H','O']=           H         O
# h  2.141714  1.318901
# e -0.396920 -0.212180
# l  0.417706  0.316227
# l -2.051733  1.599844
# o  0.123853  1.643608
# w  0.078310 -0.686108
# o -0.169935 -0.184962
# r -0.578558 -0.633589
# l  1.322215 -1.424611
# d  1.875035  0.760358

print("df.loc[['h','e','w','d'],['H','E']]=",df.loc[['h','e','w','d'],['H','E']])
# df.loc[['h','e','w','d'],['H','E']]=           H         E
# h  1.009491 -1.231572
# e -1.973212 -0.114849
# w  1.004347 -1.331358
# d -0.001212 -0.022076
print("df.loc['h':'d']=",df.loc['h':'d'])
# df.loc['h':'d']=           H         E         L         L         O
# h -0.135251  1.958364 -0.246656  1.338530  0.416838
# e  0.029605 -0.465326  1.904362  0.600459 -0.647927
# l -0.051904 -0.989360 -0.020527 -1.273677  1.065701
# l -1.220899  0.224219  0.614643  0.743743  0.924973
# o  0.658481  0.507983  0.047808  0.329159  0.325655
# w -0.741060 -0.804336  0.705783  0.373557  0.277881
# o  1.349972  0.126765 -0.167115 -0.031806 -0.844133
# r  0.066011  0.711079  0.302742 -1.648539  0.485925
# l -1.534991 -0.055344  1.798097 -1.758417 -0.226042
# d  0.036769 -0.440360 -0.137017  0.482295  0.853643
print("df.loc['h']>0=",df.loc['h']>0)
# df.loc['h']>0= H     True
# E     True
# L     True
# L    False
# O    False
# Name: h, dtype: bool

1.2、.iloc()

.iloc() 是基于整数的索引,利用元素在各个轴上的索引序号进行选择,序号超过范围产生IndexError,切片时允许序号超过范围。各种访问方式如下 :

1)整数,类似于.loc,只使用一个维度,即对行选择,小标默认从 0 开始。例如:df.iloc[5],选择df第 6 行。
2)整数列表或者数组,例如df.iloc[[5, 1, 7]],选择df第 6 行, 第 2 行, 第 8 行。
3) 元素为整数的切片操作,不同于.loc,则下标为 stop 的数据不被选择。如:df.iloc[0:3], 只包含 0,1,2行,不包含第 3 行。 也可以使用布尔数组进行筛选,例如 df.iloc[np.array(df.A>0.5)],df.iloc[list(df.A>0.5)]。
4)注意使用布尔数组进行筛选时,可以使用 list 或者 array,使用 Series会出错,NotImplementedError 和 ValueError,前者是 Series 的 index 与待切片 DataFrame的index 不同时报错,后置 index 相同时报错。与.loc使用布尔数组,可以使用 list, array, 也可以使用Series,使用Series时 index需要一致,否则会报 IndexError。

代码如下:

df1=pd.DataFrame(np.random.randn(10,7),columns=['C','H','I','N','E','S','E'])

print("df1.iloc[:7]=",df1.iloc[:7])
# df1.iloc[:7]=           C         H         I         N         E         S         E
# 0  0.954972 -1.452191  0.423801 -0.308185 -0.945486 -0.014652  0.398128
# 1 -0.928292  0.443338  1.447824  0.736785 -0.312469 -0.322120  0.759044
# 2 -1.436116  0.599263  0.616305 -0.180370  0.328911  1.987013  0.594443
# 3  0.375589 -1.775010  2.469267 -1.196811  1.194035  0.606647 -0.529487
# 4  0.535321 -0.909114  1.195933 -0.655170  1.924333 -0.284786 -1.288624
# 5  1.010001 -1.005942  1.276954 -0.691063  0.729140 -0.006609 -1.668707
# 6  1.355503  0.220937  0.038354  0.818567  1.559360  0.691327 -1.175570
print("df1.iloc[1:6,3:5]=",df1.iloc[1:6,3:5])
# df1.iloc[1:6,3:5]=           N         E
# 1  0.189258 -1.440922
# 2 -2.088273  1.170744
# 3 -0.067145  0.462795
# 4  1.214220  1.733308
# 5  1.733694 -0.914985
print("df1.iloc[[2,3,4],[5,6]]=",df1.iloc[[2,3,4],[5,6]])
# df1.iloc[[2,3,4],[5,6]]=           S         E
# 2  0.234386  0.317554
# 3 -1.455785  1.178777
# 4  0.492809  1.506377
print("df1.iloc[3:5,:]=",df1.iloc[3:5,:])
# df1.iloc[3:5,:]=           C         H        I         N         E         S         E
# 3  0.439285 -0.497918 -0.46887 -1.649200 -0.143219 -1.455785  1.178777
# 4  0.138909 -0.317724  0.39049 -1.103951  1.548416  0.492809  1.506377
print("df1.iloc[:,4:6]=",df1.iloc[:,4:6])
# df1.iloc[:,4:6]=           E         S
# 0 -0.168126 -0.451168
# 1 -0.982937  0.746423
# 2 -0.708478  0.234386
# 3 -0.143219 -1.455785
# 4  1.548416  0.492809
# 5 -0.231034 -1.039720
# 6 -0.091844 -0.981034
# 7 -0.195216 -0.639616
# 8 -0.032843  0.353545
# 9  0.107125 -2.593816

1.3、切片操作

[]操作只能输入一个维度,不能用逗号隔开输入两个维度,否则程序运行会报错。另外,.loc 和 .iloc只输入一维时选择的行,而[]选择的是列,且必须使用列名。
代码如下:

df2=pd.DataFrame(np.random.randn(5,5),columns=['W','O','R','L','D'])
print("df2['R']=",df2['R'])
# df2['R']= 0    0.173285
# 1   -0.656821
# 2    0.786381
# 3    0.959628
# 4   -0.692132
# Name: R, dtype: float64
print("df2[['R','D']]=",df2[['R','D']])
# df2[['R','D']]=           R         D
# 0  0.173285  0.701228
# 1 -0.656821 -0.275652
# 2  0.786381  0.614438
# 3  0.959628 -0.040172
# 4 -0.692132  0.598275
print("df[3:3]=",df[3:3])
# df[3:3]= Empty DataFrame
# Columns: [H, E, L, L, O]
# Index: []

1.4、属性访问.

可以使用属性运算符.来选择列。

df3=pd.DataFrame(np.random.randn(6,6),columns=['P','R','O','F','I','T'])
print("df3.F=",df3.F)
# df3.F= 0   -1.272033
# 1   -1.163044
# 2    0.722184
# 3    1.175426
# 4    0.814546
# 5   -0.117228
# Name: F, dtype: float64
print("df3.loc[lambda df3:[1,2]]=",df3.loc[lambda df3:[1,2]])# .loc 支持可调用函数
# df3.loc[lambda df3:[1,2]]=           P         R         O         F         I         T
# 1  0.327314 -1.477497 -2.811585 -0.779521 -1.617792  0.199685
# 2  1.706674 -0.804023 -0.992027  3.238219  0.692974 -1.469227
print("df3.iloc[lambda df3:[3,4]]=",df3.loc[lambda df3:[3,4]])# .iloc支持可调用函数
# df3.iloc[lambda df3:[3,4]]=           P         R         O         F         I         T
# 3  0.477647 -0.968227  0.619846  1.379768 -0.689116 -0.671862
# 4  2.347779 -0.514858 -0.529524  0.481264 -0.549950  1.919538

二、多级索引

2.1 多级索引及其表的结构

构造多级索引的方法有 from_tuples、from_arrays和 from_product 等三种方法,其都是 pd.MultiIndex 对象下的函数。

import pandas as pd
import numpy as np
df=pd.read_csv('D:/binchen/txzq/pandastest.csv',
               usecols=['School', 'Grade', 'Name', 'Gender','Weight', 'Age'])
print("df['Name'].head()=",df['Name'].head())# 取单列
# df['Name'].head()= 0    zhangsan
# 1        lisi
# 2      wanger
# 3     liguang
# 4    xiaoming
# Name: Name, dtype: object
print("df[['Grade','Name']].head()=",df[['Grade','Name']].head())# 取多列
# df[['Grade','Name']].head()=    Grade      Name
# 0      6  zhangsan
# 1      5      lisi
# 2      3    wanger
# 3      3   liguang
# 4      4  xiaoming
print("df.Name.head()=",df.Name.head())#取出单列,且列名中不包含空格,也可以用 .列名 取出
# df.Name.head()= 0    zhangsan
# 1        lisi
# 2      wanger
# 3     liguang
# 4    xiaoming
np.random.seed(0)

m_index=pd.MultiIndex.from_product([list('ABCD'),
                                    df.Gender.unique()],names=('School','Gender'))
m_column=pd.MultiIndex.from_product([['Height','Weight'],
                                     df.Grade.unique()],names=('Indicator','Grade'))
df_m=pd.DataFrame(np.c_[(np.random.randn(8,4)*5+163).tolist(),
                        (np.random.randn(8,4)*5+65).tolist()],
                  index=m_index,
                  columns=m_column)
print("df_m=",df_m)
# df_m= Indicator          Height              ...     Weight
# Grade                   6           5  ...          3          4
# School Gender                          ...
# A      Male    171.820262  165.000786  ...  63.260439  65.781745
#        Female  172.337790  158.113611  ...  63.063366  63.488486
# B      Male    162.483906  165.052993  ...  56.468649  74.753877
#        Female  166.805189  163.608375  ...  58.736023  68.887452
# C      Male    170.470395  161.974209  ...  60.522667  66.934512
#        Female  150.235051  166.268093  ...  64.859089  67.141659
# D      Male    174.348773  155.728172  ...  61.828390  63.186294
#        Female  170.663896  170.346794  ...  60.934269  56.368587

DataFrame 的结构与单层索引的表一样,具备元素值、行索引和列索引三个部分,其行索引和列索引都是 MultiIndex 类型,但是索引中的元素是元组,而不是单层索引中的标量。例如,行索引的第四个元素为 (“B”, “Male”) ,列索引的第二个元素为 (“Height”, “5”) ,需要注意,当外层连续出现相同的值时,第一次之后出现的会被隐藏显示,增强了结果的可读性。
MultiIndex 具有名字属性,其与单层索引类似,代码中的 School 和 Gender 分别对应了表的第一层和第二层行索引的名字, Indicator 和 Grade 分别对应了第一层和第二层列索引的名字。

# 索引的名字和值属性分别可以通过 names 和 values 获得
print("df_m.index.names=",df_m.index.names)
# df_m.index.names= ['School', 'Gender']
print("df_m.columns.names=",df_m.columns.names)
# df_m.columns.names= ['Indicator', 'Grade']
print("df_m.index.values=",df_m.index.values)
# df_m.index.values= [('A', 'Male') ('A', 'Female') ('B', 'Male') ('B', 'Female') ('C', 'Male')
#  ('C', 'Female') ('D', 'Male') ('D', 'Female')]
print("df_m.columns.values=",df_m.columns.values)
# df_m.columns.values= [('Height', 6) ('Height', 5) ('Height', 3) ('Height', 4) ('Weight', 6)
#  ('Weight', 5) ('Weight', 3) ('Weight', 4)]
# 如果想得到某一层的索引,可以通过 get_level_values 获得
print("df_m.index.get_level_values(0)=",df_m.index.get_level_values(0))
# df_m.index.get_level_values(0)= Index(['A', 'A', 'B', 'B', 'C', 'C', 'D', 'D'], dtype='object', name='School')

2.2 多级索引中的loc索引器

df_m=df.set_index(['School','Grade'])
print("df_m.head()=",df_m.head())
# df_m.head()=                            Name Gender  Weight  Age
# School          Grade                              
# zhongxinxiaoxue 6      zhangsan   Male      75   12
#                 5          lisi   Male     100   11
#                 3        wanger   Male      70    9
#                 3       liguang   Male      53    7
#                 4      xiaoming   Male      96    9

2.3 IndexSlice对象

IndexSlice 对象可以将切片和布尔列表混合使用, Slice 对象一共有两种形式,第一种为 loc[idx[,]] 型,第二种为 loc[idx[,],idx[,]] 型,

def mklbl(prefix,n):
    return ["%s%s" % (prefix,i)  for i in range(n)]


mult_index = pd.MultiIndex.from_product([mklbl('A',5),
                                     mklbl('B',3),
                                mklbl('C',4),
                                   mklbl('D',2)])


mult_columns = pd.MultiIndex.from_tuples([('a','foo'),('a','bar'),
                                   ('b','foo'),('b','bah')],
                                 names=['lvl0', 'lvl1'])


df_mul = pd.DataFrame(np.arange(len(mult_index)*len(mult_columns)).reshape((len(mult_index),len(mult_columns))),
                  index=mult_index,
                columns=mult_columns).sort_index().sort_index(axis=1)

print("df_mul.head()=",df_mul.head())
# df_mul.head()= lvl0          a       b
# lvl1        bar foo bah foo
# A0 B0 C0 D0   1   0   3   2
#          D1   5   4   7   6
#       C1 D0   9   8  11  10
#          D1  13  12  15  14
#       C2 D0  17  16  19  18
print("df_mul.loc[(slice('A1', 'A3'), slice(None), ['C1', 'C3']), :]=",df_mul.loc[(slice('A1', 'A3'), slice(None), ['C1', 'C3']), :])
#  df_mul.loc[(slice('A1', 'A3'), slice(None), ['C1', 'C3']), :]= lvl0           a         b
# lvl1         bar  foo  bah  foo
# A1 B0 C1 D0  105  104  107  106
#          D1  109  108  111  110
#       C3 D0  121  120  123  122
#          D1  125  124  127  126
#    B1 C1 D0  137  136  139  138
#          D1  141  140  143  142
#       C3 D0  153  152  155  154
#          D1  157  156  159  158
#    B2 C1 D0  169  168  171  170
#          D1  173  172  175  174
#       C3 D0  185  184  187  186
#          D1  189  188  191  190
# A2 B0 C1 D0  201  200  203  202
#          D1  205  204  207  206
#       C3 D0  217  216  219  218
#          D1  221  220  223  222
#    B1 C1 D0  233  232  235  234
#          D1  237  236  239  238
#       C3 D0  249  248  251  250
#          D1  253  252  255  254
#    B2 C1 D0  265  264  267  266
#          D1  269  268  271  270
#       C3 D0  281  280  283  282
#          D1  285  284  287  286
# A3 B0 C1 D0  297  296  299  298
#          D1  301  300  303  302
#       C3 D0  313  312  315  314
#          D1  317  316  319  318
#    B1 C1 D0  329  328  331  330
#          D1  333  332  335  334
#       C3 D0  345  344  347  346
#          D1  349  348  351  350
#    B2 C1 D0  361  360  363  362
#          D1  365  364  367  366
#       C3 D0  377  376  379  378
#          D1  381  380  383  382
idx = pd.IndexSlice
print("df_mul.loc[idx['A1': 'A3', :, ['C1', 'C3']], :]=",df_mul.loc[idx['A1': 'A3', :, ['C1', 'C3']], :])
# df_mul.loc[idx['A1': 'A3', :, ['C1', 'C3']], :]= lvl0           a         b
# lvl1         bar  foo  bah  foo
# A1 B0 C1 D0  105  104  107  106
#          D1  109  108  111  110
#       C3 D0  121  120  123  122
#          D1  125  124  127  126
#    B1 C1 D0  137  136  139  138
#          D1  141  140  143  142
#       C3 D0  153  152  155  154
#          D1  157  156  159  158
#    B2 C1 D0  169  168  171  170
#          D1  173  172  175  174
#       C3 D0  185  184  187  186
#          D1  189  188  191  190
# A2 B0 C1 D0  201  200  203  202
#          D1  205  204  207  206
#       C3 D0  217  216  219  218
#          D1  221  220  223  222
#    B1 C1 D0  233  232  235  234
#          D1  237  236  239  238
#       C3 D0  249  248  251  250
#          D1  253  252  255  254
#    B2 C1 D0  265  264  267  266
#          D1  269  268  271  270
#       C3 D0  281  280  283  282
#          D1  285  284  287  286
# A3 B0 C1 D0  297  296  299  298
#          D1  301  300  303  302
#       C3 D0  313  312  315  314
#          D1  317  316  319  318
#    B1 C1 D0  329  328  331  330
#          D1  333  332  335  334
#       C3 D0  345  344  347  346
#          D1  349  348  351  350
#    B2 C1 D0  361  360  363  362
#          D1  365  364  367  366
#       C3 D0  377  376  379  378
#          D1  381  380  383  382
# 选择出列索引第二层为bar的列
print("df_mul.loc[idx['A1': 'A3', :, ['C1', 'C3']], idx[:, 'foo']]=",df_mul.loc[idx['A1': 'A3', :, ['C1', 'C3']], idx[:, 'foo']])
# df_mul.loc[idx['A1': 'A3', :, ['C1', 'C3']], idx[:, 'foo']]= lvl0           a    b
# lvl1         foo  foo
# A1 B0 C1 D0  104  106
#          D1  108  110
#       C3 D0  120  122
#          D1  124  126
#    B1 C1 D0  136  138
#          D1  140  142
#       C3 D0  152  154
#          D1  156  158
#    B2 C1 D0  168  170
#          D1  172  174
#       C3 D0  184  186
#          D1  188  190
# A2 B0 C1 D0  200  202
#          D1  204  206
#       C3 D0  216  218
#          D1  220  222
#    B1 C1 D0  232  234
#          D1  236  238
#       C3 D0  248  250
#          D1  252  254
#    B2 C1 D0  264  266
#          D1  268  270
#       C3 D0  280  282
#          D1  284  286
# A3 B0 C1 D0  296  298
#          D1  300  302
#       C3 D0  312  314
#          D1  316  318
#    B1 C1 D0  328  330
#          D1  332  334
#       C3 D0  344  346
#          D1  348  350
#    B2 C1 D0  360  362
#          D1  364  366
#       C3 D0  376  378
#          D1  380  382
# 使用布尔的蒙版来配合IndexSlice选择数据, 选择出foo列的数值小于100的行
mask = (df_mul[('a', 'foo')] < 100) & (df_mul[('b', 'foo')] < 100)
print("df_mul.loc[idx[mask, :, ['C1', 'C2']], idx[:, 'foo']]=",df_mul.loc[idx[mask, :, ['C1', 'C2']], idx[:, 'foo']])
# df_mul.loc[idx[mask, :, ['C1', 'C2']], idx[:, 'foo']]= lvl0          a   b
# lvl1        foo foo
# A0 B0 C1 D0   8  10
#          D1  12  14
#       C2 D0  16  18
#          D1  20  22
#    B1 C1 D0  40  42
#          D1  44  46
#       C2 D0  48  50
#          D1  52  54
#    B2 C1 D0  72  74
#          D1  76  78
#       C2 D0  80  82
#          D1  84  86

三、索引的常用方法

3.1 索引层的交换和删除

np.random.seed(0)
list5,list6,list7=['D','K'],['d','k'],['hello','world']
mult_index1=pd.MultiIndex.from_product([list5,list6,list7],names=('Up','Low','Extra'))
list8,list9,list10=['W','Q'],['w','q'],['pig','dog']
mult_index2=pd.MultiIndex.from_product([list8,list9,list10],names=('Big','Small','Other'))
df_e=pd.DataFrame(np.random.randint(-9,10,(8,8)),
                  index=mult_index1,
                  columns=mult_index2)
print("df_e=",df_e)
# df_e= Big            W               Q
# Small          w       q       w       q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Up Low Extra
# D  d   hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
#        world  -9  -5  -4  -3  -1   8   6  -5
#    k   hello   0   1  -8  -8  -2   0  -6  -3
#        world   2   5   9  -9   5  -6   3   1
## 索引层的交换由 swaplevel 和 reorder_levels 完成,前者只能交换两个层,
# 而后者可以交换任意层,两者都可以指定交换的是轴是哪一个,即行索引或列索引
# # 列索引的第二层和第三层交换
print("df_e.swaplevel(1,2,axis=1).head()=",df_e.swaplevel(1,2,axis=1).head())
# df_e.swaplevel(1,2,axis=1).head()= Big            W               Q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Small          w   w   q   q   w   w   q   q
# Up Low Extra
# D  d   hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9

print("df_e.reorder_levels([2,0,1],axis=0).head()",df_e.reorder_levels([2,0,1],axis=0).head()) # 列表数字指代原来索引中的层
# df_e.reorder_levels([2,0,1],axis=0).head() Big            W               Q
# Small          w       q       w       q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Extra Up Low
# hello D  d     3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
# world D  d    -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
# hello D  k    -4   4  -1   0   7  -4   6   6
# world D  k    -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# hello K  d     0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
# 想要删除某一层的索引,可以使用 droplevel 方法
print("df_e.droplevel(1,axis=1)=",df_e.droplevel(1,axis=1))
# df_e.droplevel(1,axis=1)= Big            W               Q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Up Low Extra
# D  d   hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
#        world  -9  -5  -4  -3  -1   8   6  -5
#    k   hello   0   1  -8  -8  -2   0  -6  -3
#        world   2   5   9  -9   5  -6   3   1
print("df_e.droplevel([0,1],axis=0)",df_e.droplevel([0,1],axis=0))
# df_e.droplevel([0,1],axis=0) Big     W               Q            
# Small   w       q       w       q    
# Other pig dog pig dog pig dog pig dog
# Extra                                
# hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
# world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
# hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
# world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
# world  -9  -5  -4  -3  -1   8   6  -5
# hello   0   1  -8  -8  -2   0  -6  -3
# world   2   5   9  -9   5  -6   3   1

3.2 索引属性的修改

print("df_e.rename_axis(index={'Up':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head()=",
      df_e.rename_axis(index={'Up':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head())
# df_e.rename_axis(index={'Up':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head()= Big                     W               Q            
# Small                   w       q       w       q    
# Changed_Col           pig dog pig dog pig dog pig dog
# Changed_row Low Extra                                
# D           d   hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#                 world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#             k   hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#                 world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K           d   hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9

df_e.rename_axis(index={'Upper':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head()
print("df_e.rename_axis(index={'Up':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head()=",
      df_e.rename_axis(index={'Up':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head())
# df_e.rename_axis(index={'Up':'Changed_row'},columns={'Other':'Changed_Col'}).head()= Big                     W               Q
# Small                   w       q       w       q
# Changed_Col           pig dog pig dog pig dog pig dog
# Changed_row Low Extra
# D           d   hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#                 world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#             k   hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#                 world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K           d   hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
# 通过 rename 可以对索引的值进行修改,如果是多级索引,则需要指定修改的层号 level
print("df_e.rename(columns={'pig':'cat'},level=2).head()=",
      df_e.rename(columns={'pig':'cat'},level=2).head())
# df_e.rename(columns={'pig':'cat'},level=2).head()= Big            W               Q
# Small          w       q       w       q
# Other        cat dog cat dog cat dog cat dog
# Up Low Extra
# D  d   hello   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        world  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   hello  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        world  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   hello   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9

# 传入参数可以是函数,即其输入值是索引元素
print("df_e.rename(index=lambda x:str.upper(x),level=2).head()=",
      df_e.rename(index=lambda x:str.upper(x),level=2).head())
# df_e.rename(index=lambda x:str.upper(x),level=2).head()= Big            W               Q
# Small          w       q       w       q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Up Low Extra
# D  d   HELLO   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        WORLD  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   HELLO  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        WORLD  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   HELLO   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9

# 对于整个索引的元素替换,可以利用迭代器实现
new_values = iter(list('abcdefgh'))
print("df_e.rename(index=lambda x:next(new_values),level=2)=",
      df_e.rename(index=lambda x:next(new_values),level=2))
# df_e.rename(index=lambda x:next(new_values),level=2)= Big            W               Q
# Small          w       q       w       q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Up Low Extra
# D  d   a       3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        b      -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   c      -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        d      -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   e       0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
#        f      -9  -5  -4  -3  -1   8   6  -5
#    k   g       0   1  -8  -8  -2   0  -6  -3
#        h       2   5   9  -9   5  -6   3   1

df_temp = df_e.copy()
new_idx = df_temp.index.map(lambda x: (x[0],x[1],str.upper(x[2])))
df_temp.index = new_idx
print("df_temp.head()=",df_temp.head())
# df_temp.head()= Big            W               Q
# Small          w       q       w       q
# Other        pig dog pig dog pig dog pig dog
# Up Low Extra
# D  d   HELLO   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#        WORLD  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#    k   HELLO  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#        WORLD  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K  d   HELLO   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
new_idx1 = df_temp.index.map(lambda x: (x[0]+'-'+x[1]+'-'+x[2]))
df_temp.index = new_idx1
print("df_temp.head()=",df_temp.head())
# df_temp.head()= Big         W               Q
# Small       w       q       w       q
# Other     pig dog pig dog pig dog pig dog
# D-d-HELLO   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
# D-d-WORLD  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
# D-k-HELLO  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
# D-k-WORLD  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K-d-HELLO   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9
new_idx2 = df_temp.index.map(lambda x:tuple(x.split('-')))
df_temp.index = new_idx2
print("df_temp.head()=",df_temp.head())
# df_temp.head()= Big         W               Q            
# Small       w       q       w       q    
# Other     pig dog pig dog pig dog pig dog
# D d HELLO   3   6  -9  -6  -6  -2   0   9
#     WORLD  -5  -3   3  -8  -3  -2   5   8
#   k HELLO  -4   4  -1   0   7  -4   6   6
#     WORLD  -9   9  -6   8   5  -2  -9  -8
# K d HELLO   0  -9   1  -6   2   9  -7  -9

3.3 索引的设置与重置

new_df= pd.DataFrame({'H':list('hello'),'W':list('World'),'S':[1,2,3,4,5]})
print("new_df=",new_df)
# new_df=    H  W  S
# 0  h  W  1
# 1  e  o  2
# 2  l  r  3
# 3  l  l  4
# 4  o  d  5

# 索引的设置可以使用 set_index 完成,
# 其主要参数是 append ,表示是否来保留原来的索引,直接把新设定的添加到原索引的内层
print("new_df.set_index('W')=",new_df.set_index('W'))
# new_df.set_index('W')=    H  S
# W
# W  h  1
# o  e  2
# r  l  3
# l  l  4
# d  o  5
print("new_df.set_index('W',append=True)=",new_df.set_index('W',append=True))
# new_df.set_index('W',append=True)=      H  S
#   W
# 0 W  h  1
# 1 o  e  2
# 2 r  l  3
# 3 l  l  4
# 4 d  o  5

print("new_df.set_index(['H','W'])=",new_df.set_index(['H','W']))
# new_df.set_index(['H','W'])=      S
# H W
# h W  1
# e o  2
# l r  3
#   l  4
# o d  5

my_index = pd.Series(list('WXYZA'), name='D')
new_df=new_df.set_index(['H',my_index])
print("new_df=",new_df)
# new_df=      W  S
# H D
# h W  W  1
# e X  o  2
# l Y  r  3
#   Z  l  4
# o A  d  5
# reset_index 是 set_index 的逆函数,其主要参数是 drop ,
# 表示是否要把去掉的索引层丢弃,而不是添加到列中
print("new_df.reset_index()=",new_df.reset_index())
# new_df.reset_index()=    H  D  W  S
# 0  h  W  W  1
# 1  e  X  o  2
# 2  l  Y  r  3
# 3  l  Z  l  4
# 4  o  A  d  5

3.4 索引的变形

在某些场合下,需要对索引做一些扩充或者剔除,更具体地要求是给定一个新的索引,把原表中相应的索引对应元素填充到新索引构成的表中。

df_reindex = pd.DataFrame({"Weight":[66,72,81],"Height":[176,180,179]},index=['1001','1003','1002'])
print("df_reindex=",df_reindex)
# df_reindex=       Weight  Height
# 1001      66     176
# 1003      72     180
# 1002      81     179
df_reindex.reindex(index=['1001','1002','1003','1004','1005','1006','1007'],columns=['Weight','Gender','Age'])
print("df_reindex.reindex(index=['1001','1002','1003','1004','1005','1006','1007'],columns=['Weight','Gender','Age'])=",
      df_reindex.reindex(index=['1001','1002','1003','1004','1005','1006','1007'],columns=['Weight','Gender','Age']))
# df_reindex.reindex(index=['1001','1002','1003','1004','1005','1006','1007'],columns=['Weight','Gender','Age'])=       Weight  Gender  Age
# 1001    66.0     NaN  NaN
# 1002    81.0     NaN  NaN
# 1003    72.0     NaN  NaN
# 1004     NaN     NaN  NaN
# 1005     NaN     NaN  NaN
# 1006     NaN     NaN  NaN
# 1007     NaN     NaN  NaN

# 还有一个与 reindex 功能类似的函数是 reindex_like ,其功能是仿照传入的表的索引来进行被调用表索引的变形
df_existed = pd.DataFrame(index=['1001','1002','1003','1004','1005','1006','1007'], columns=['Weight','Gender','Age'])
print("df_reindex.reindex_like(df_existed)=",df_reindex.reindex_like(df_existed))
# df_reindex.reindex_like(df_existed)=       Weight  Gender  Age
# 1001    66.0     NaN  NaN
# 1002    81.0     NaN  NaN
# 1003    72.0     NaN  NaN
# 1004     NaN     NaN  NaN
# 1005     NaN     NaN  NaN
# 1006     NaN     NaN  NaN
# 1007     NaN     NaN  NaN

四、索引运算

df_set1 = pd.DataFrame([[0,1],[1,2],[3,4]],index = pd.Index(['a','b','a'],name='id1'))
df_set2 = pd.DataFrame([[4,5],[2,6],[7,1]],index = pd.Index(['b','b','c'],name='id2'))
id1, id2 = df_set1.index.unique(), df_set2.index.unique()
print("id1.intersection(id2)=",id1.intersection(id2))
#id1.intersection(id2)= Index(['b'], dtype='object')
print("id1.union(id2)=",id1.union(id2))
# id1.union(id2)= Index(['a', 'b', 'c'], dtype='object')
print("id1.difference(id2)=",id1.difference(id2))
# id1.difference(id2)= Index(['a'], dtype='object')
print("id1.symmetric_difference(id2)=",id1.symmetric_difference(id2))
# id1.symmetric_difference(id2)= Index(['a', 'c'], dtype='object')
print("id1 & id2=",id1 & id2)
# id1 & id2= Index(['b'], dtype='object')
print("id1 | id2=",id1 | id2)
# id1 | id2= Index(['a', 'b', 'c'], dtype='object')
print("(id1 ^ id2) & id1=",(id1 ^ id2) & id1)
# (id1 ^ id2) & id1= Index(['a'], dtype='object')
print("id1 ^ id2=",id1 ^ id2)# ^符号即对称差
# id1 ^ id2= Index(['a', 'c'], dtype='object')

五、编程实践

import pandas as pd
import numpy as np
df=pd.read_csv('D:/binchen/txzq/data/company.csv')
print("df=",df)
# df=       EmployeeID birthdate_key  ...           job_title gender
# 0           1318      1/3/1954  ...                 CEO      M
# 1           1319      1/3/1957  ...           VP Stores      F
# 2           1320      1/2/1955  ...       Legal Counsel      F
# 3           1321      1/2/1959  ...  VP Human Resources      M
# 4           1322      1/9/1958  ...          VP Finance      M
# ...          ...           ...  ...                 ...    ...
# 6279        8036      8/9/1992  ...             Cashier      F
# 6280        8181     9/26/1993  ...             Cashier      M
# 6281        8223     2/11/1994  ...             Cashier      M
# 6282        8226     2/16/1994  ...             Cashier      F
# 6283        8264     6/13/1994  ...             Cashier      F
# [6284 rows x 7 columns]
print("df.head(10)=",df.head(10))
# df.head(10)=    EmployeeID birthdate_key  ...                      job_title gender
# 0        1318      1/3/1954  ...                            CEO      M
# 1        1319      1/3/1957  ...                      VP Stores      F
# 2        1320      1/2/1955  ...                  Legal Counsel      F
# 3        1321      1/2/1959  ...             VP Human Resources      M
# 4        1322      1/9/1958  ...                     VP Finance      M
# 5        1323      1/9/1962  ...      Exec Assistant, VP Stores      M
# 6        1325     1/13/1964  ...  Exec Assistant, Legal Counsel      F
# 7        1328     1/17/1956  ...      CHief Information Officer      F
# 8        1329     1/23/1967  ...                  Store Manager      F
# 9        1330     1/25/1967  ...                  Meats Manager      F
df1=df.query('age<40')

df2=df1.query('department=="Dairy"')
df3=df1.query('department=="Bakery"')
#print("df3=",df3)
print("pd.concat([df2,df3])=",pd.concat([df2,df3]))
# pd.concat([df2,df3])=       EmployeeID birthdate_key  age  ... department     job_title gender
# 3720        5900      1/6/1976   39  ...      Dairy  Dairy Person      F
# 3722        5902     1/12/1976   39  ...      Dairy  Dairy Person      M
# 3723        5903     1/15/1976   39  ...      Dairy  Dairy Person      F
# 3724        5904     1/16/1976   39  ...      Dairy  Dairy Person      M
# 3725        5905     1/19/1976   39  ...      Dairy  Dairy Person      M
# ...          ...           ...  ...  ...        ...           ...    ...
# 5453        7644     8/18/1989   26  ...     Bakery         Baker      M
# 5460        7651     8/29/1989   26  ...     Bakery         Baker      M
# 5468        7660     9/28/1989   26  ...     Bakery         Baker      F
# 5565        7758     5/16/1990   25  ...     Bakery         Baker      F
# 6271        6540     2/14/1981   34  ...     Bakery         Baker      M
# 
# [804 rows x 7 columns]
print("df1.query('department=='Dairy'')+df1.query('department=='Bakery'')=",
      df1.query('department=="Dairy"') + df1.query('department=="Bakery"'))
# df1.query('department=='Dairy'')+df1.query('department=='Bakery'')=       EmployeeID birthdate_key  age city_name department job_title gender
# 3719         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3720         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3722         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3723         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3724         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# ...          ...           ...  ...       ...        ...       ...    ...
# 6136         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6137         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6270         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6271         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6278         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 
# [804 rows x 7 columns]

df4=df.loc[df['age']<40 ]
print('df4.loc[df4["department"]=="Dairy"] + df4.loc[df4["department"]=="Bakery"]=',
      df4.loc[df4["department"]=="Dairy"] + df4.loc[df4["department"]=="Bakery"])
# df4.loc[df4["department"]=="Dairy"] + df4.loc[df4["department"]=="Bakery"]=       EmployeeID birthdate_key  age city_name department job_title gender
# 3719         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3720         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3722         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3723         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 3724         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# ...          ...           ...  ...       ...        ...       ...    ...
# 6136         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6137         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6270         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6271         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 6278         NaN           NaN  NaN       NaN        NaN       NaN    NaN
# 
# [804 rows x 7 columns]

参考文献

1、https://datawhalechina.github.io/joyful-pandas/build/html/%E7%9B%AE%E5%BD%95/ch3.html#query
2、https://geek-docs.com/pandas/pandas-tutorials/pandas-indexes-and-select-data.html
3、https://mlln.cn/2019/01/24/pandas%E7%BB%83%E4%B9%A0-%E5%A4%9A%E5%B1%82%E7%B4%A2%E5%BC%95%E7%9A%84%E5%88%9B%E5%BB%BA%E5%92%8C%E5%90%84%E7%A7%8D%E6%93%8D%E4%BD%9C(multiindex)%E7%AC%AC%E4%BA%8C%E9%83%A8%E5%88%86/

  • 0
    点赞
  • 1
    收藏
    觉得还不错? 一键收藏
  • 1
    评论
评论 1
添加红包

请填写红包祝福语或标题

红包个数最小为10个

红包金额最低5元

当前余额3.43前往充值 >
需支付:10.00
成就一亿技术人!
领取后你会自动成为博主和红包主的粉丝 规则
hope_wisdom
发出的红包
实付
使用余额支付
点击重新获取
扫码支付
钱包余额 0

抵扣说明:

1.余额是钱包充值的虚拟货币,按照1:1的比例进行支付金额的抵扣。
2.余额无法直接购买下载,可以购买VIP、付费专栏及课程。

余额充值